Det er kun halvandet år siden, at den internationale skole i Esbjerg byggede til, og nu er skolen blevet udvidet igen. Fredag blev den nye idrætshal med navnet Skjern Bank Arena indviet ved det årlige julemarked.

Guldager: Fredag den 23. november blev en historisk dag på Esbjerg International School i Guldager, som denne dag oplevede sit første officielle arrangement i den nye og moderne idrætshal. Der var ikke nogen decideret indvielse af hallen, men i forbindelse med det årlige julemarked kunne folk se den nye tidssvarende idrætshal, som med sine internationale mål på 20 gange 40 meter og sin højde er velegnet til idrætsgrene som fodbold, håndbold, basketball, volleyball og badminton.

Hallen er dog ikke kun til sport, men er en multihal, som blandt andet kan bruges til skolekoncerter og til andre arrangementer, hvor børn og forældre mødes. I øvrigt er der på skolen ansat en lærer – Steve Morello (kaldet Coach Morello) – som kun skal beskæftige sig med at undervise børnene i idræt både i skoletiden og udenfor, når der for eksempel er forskellige klubber på besøg til turneringer. Derimod er det ikke planen at leje hallen ud til andre.

Den tidligere idrætshal, hvor der kun var plads til cirka 100 elever, blev jævnet med jorden, men da skolen nu har omkring 300 elever, var det nødvendigt med en udvidelse. Den internationale skole har også i denne omgang fået fire nye klasseværelser, et bibliotek og en ny SFO.

Udvidelse til 20 millioner

Skolens formand, Henrik Backs, ønsker ikke at oplyse, hvad udvidelsen med klasseværelser, bibliotek, SFO og idrætshal har kostet, men avisen erfarer dog, at beløbet ligger på omkring 20 millioner kroner. Størstedelen af pengene er blevet betalt af det franske firma Total, som tidligere i år overtog Mærsk Oil, men også nogle lokale fonde har ydet økonomisk støtte til udvidelsen.

– Uden Total var der ikke kommet en ny idrætshal og en udvidelse af skolen, fastslår Henrik Backs.

Den nye idrætshal kommer i en årrække i øvrigt til at hedde Skjern Bank Arena, ligesom den flotte idrætshal i Skjern, som har lagt gulv til så mange store håndboldkampe. Udover Skjern Bank Arena står der også Total og Esbjerg International School på facaden.

– Mange af eleverne på skolen kommer fra folk i offshore-sektoren, men vi oplever også en stigende efterspørgsel fra internationale familier generelt, siger Henrik Backs, der til daglig er markedsdirektør i firmaet Otto Schachner i Fredericia.

Henrik Backs og familien bor meget tæt på skolen, og han har selv tre børn på Esbjerg International School, som ved starten for cirka 10 år siden kun talte syv elever.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

July 2022
M T W T F S S
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Archives